Kastanjemanden og virkelighedens kriminelle
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
-
Billetpris: 100 DKK
- Sted
-
Næstved Bibliotek
Kvægtorvet 4
4700 Næstved - Store Scene
Bibliotek
Næstved BibliotekHvordan får man idéen til at skrive ’Kastanjemanden’ og ’Tælle Til En, Tælle Til To’? Er det muligt at forstå en stalker eller en psykopat? Og hvordan er det at være i et ægteskab, hvor man deler en passion for kriminalitet og politiarbejde?
Privat er de gift, og begge skriver om kriminalstof. Sammen fortæller de to forfattere om deres karrierer og hverdag, og hvordan de researcher og inspirerer hinanden.
Kristina Antivakis er uddannet journalist og har skrevet adskillige, roste bestseller-fagbøger som Forbrydelsens Sind, De siger jeg er psykopat, Kriminelle Kvinder samt Løgnen. Hendes seneste bog hedder Jeg Stalker, som er baseret på interviews med stalkere, der fortæller om deres trang til at overvåge og forfølge andre.
Søren Sveistrup er uddannet manuskriptforfatter og kendt som manden bag tv-succesen Forbrydelsen, men han har også skrevet den internationale bestseller-roman Kastanjemanden, som blev til en Netflix-serie, samt senest Tælle Til En, Tælle Til To.